texts

“Når man så går op over klitten får man for det første vuet ud over Blåvandshuk, som meget lidt kan slå. Men det understreger stedets storhed at se Ingrid Ogenstedts ”Gata” som en port til Nordsøen midt på stranden. Man kan både se, hvor stor den er, og hvor lille den forekommer i de omgivelser. Værket bliver på den måde næsten lige så dragende og overvældende for mig som som monolitten har på menneskeaberne (og siden astronauterne på Månen) i Stanley Kubricks ”Rumrejse år 2001”. Selv om Gata står i forgængelige tag-tække-rør kunne jeg ønske mig, at dette værk fik lov at blive stående længe efter udstillingens udløb.”
– Adrian Hughes –

http://www.waddentide.dk/wadden-tide/adrian-hughes-om-wadden-tide.asp

“Mange av kunstnerne laget fine arbeider i år. Et spesielt sterkt
kunstverk for Ane Øverås var Ingrid Ogenstedt sin skulptur Dirtthrow.
– Da jeg så skulpturen første gangen slo det meg rett i brystet. Både av
kraften og styrken i formen, og den skjulte sårbarheten som ligger fanget inni. Volumer buler og forandrer seg når du går rundt den. Jeg tenker umiddelbart på Anna Eva Bergmanns grafikk med former som sprenger rammen og er nær ved å briste. Min nå avdøde læremester i skulptur, Henri Murail fra Vendee i Frankrike, forklarte at en form skal fylles til sitt maksimale potensiale, enten volumet er konvekst eller konkav. Det er sjeldent at et kunstverk har truffet meg så hard som dette. Som en ur-lyd rungende inni kroppen min. Under åpningen var det flere som omfavnet skulpturen.”

http://sekunst.no/Se_Kunst_Magasin_03_2019_12_190927.pdf